Sjællandske Livregiments Soldaterforening

Referat generalforsamling 2019

Tilføjet d. 22. marts 2019 af Johnny Petersen

TAPPER OG TRO

Referat af Sjællandske Livregiments Soldaterforenings generalforsamling 21. marts 2019 i Peder Aalborgstuen.

Formanden bød velkommen til de fremmødte medlemmer inklusiv bestyrelsen. Der var 26 stemmeberettigede mødt frem, inkl. bestyrelsen.

1.
Formanden foreslog Mogens Pagh som dirigent. Han blev enstemmigt valgt.
Michael Rosenbæk blev godkendt som referent.
Der blev udpeget 2 som stemmetællere. De blev enstemmigt valgt.

Dirigenten kunne meddele, at indvarslingen til generalforsamlingen fuldt ud overholdt foreningens love.

2.
Formanden aflægger beretning for det forløbne år.
Beretningen:
GENERALFORSAMLING 21.3.2019
Formandens beretning
Til orientering
DSL er sammensat af 24 foreninger, som havde 30.836 medlemmer pr. 1.1.2018 og 29.789 1.1.2019. Et tab på 1047 medlemmer.
Vi har 182 medlemmer pr. 1.1.2019

Beretningen
2/2 deltog vi i bladudvalgsmøde.
6/2 deltog vi i Sankelmark Flensburg.
22/3 afholdte vi generalforsamling.
14/4 deltog vi i Landsrådsmøde i DSL.
18/4 deltog vi ved Dybbøl med fanen.
4/5 deltog vi ved Sct. Mikkels Kirke med fanen.
4/6 deltog vi ved Rindsholm Kro med fanen.
17/7-20/7 deltog vi Nijmegen March Holland.
5/9 deltog vi på Nytorv med fanen.Flagdag for udsendte.
15/9 afholdte vi soldaterjubilæum på kasernen.
24/9 deltog vi ved Ekstrem Mandehørm med salut kanonen.
17/11 deltog vi ved regimentets (GHR) fødselsdag.
23/11 afholdte vi julefrokost i bestyrelsen med i alt 12 personer.

Vi har i årets løb holdt 4 – 5 bestyrelsesmøder.

Ved udgangen af året 2018 var vi 182 medlemmer. Vi har slettet et par medlemmer som ikke havde reageret på rykkere og personlig henvendelse vedr. udestående af medlemskontingent.

Jeg vil rette en stor tak til bestyrelsens medlemmer. Uden dem – ingen forening,
En stor tak Gardehusarregimentet, Danske Gardehusarforeninger og Danske Soldaterforeningers Landsråd for et godt samarbejde.
Helmer Christensen

Formanden modtog på bestyrelsens vegne store klapsalver for arbejdet. Dirigenten tog herefter beretningen til efterretning.

3.
Kasseren aflagde det af revisorer og bestyrelse godkendte regnskab til generalforsamlingens godkendelse.
En meget detaljeret regnskabsopstilling udviste et pænt overskud. Dags dato 182
Betalende medlemmer.
Kontingentet vil fortsat være 200,- kr.
Regnskab, budget og kontingent blev herefter godkendt og der var ros fra forsamlingen til kasseren for et godt stykke arbejde i 2018.
Kasseren kom herefter med forslag og eller mulighed for tiltag vedr. Jubilarstævne og Generalforsamling med bespisning for betalende medlemmer af foreningen. Forslaget blev modtaget meget positivt og det blev besluttet at arbejde videre med forslaget. Endvidere blev forslaget vedr. gaver til jubilarer vedtaget.

Herefter fik Jan Reinhold ordet: Det er muligt at sende gave/flaske med Inter Flora for en overkommenlig pris. Jan ville også gerne vide noget om bladets fremtid idet det før har været drøftet at opsige samarbejdet med GHF om samme.
Kasseren fortalte forsamlingen om bladets fremtid herunder nye tiltag vedr. bladet og om at mange af de ældre medlemmer ikke har PC og kan læse på vores hjemmesider osv.
.
Herefter meddelte kasseren at foreningen giver en øl senere.

4.
Bevillingshaveren orienterede herefter om Peder Aalborgstuens virke og økonomi.

ÅRET 2018 I PEDER AALBORGSTUEN

Her i stuen er året traditionen tro gået godt. Dette takket være de unge soldater m/k, som besøger stuen. Nogle uger mere travlt end andre. Tak for det.
Jeg har også haft den store glæde, at hilse på nogle ”ældre” krigere. Det er bare så skønt, at de møder frem.
Jeg vil gerne fremhæve HESK/GHR som besøger stuen rigtigt meget. De er flinke til at hjælpe med oprydning.
Stuen er som bekendt åben hver tirsdag fra kl. 18.30 til ca. 22.00.
Bare 5 – 6 gange om året, er der lukket. Det anser jeg som min ferie der fra. Dog har bestyrelsen trådt til når behovet har været der.
Vi har tradition om at rafle prisen på drikkevarerne og der har været gang i det i 2018/19.
Jeg overførte midler til foreningskontoen jf. regnskab. Kr. 37.000 Dette er lovpligtigt i en forening som vores. Min løn er stadig 0,- kr., men så holder vi i stedet en lille julefrokost i Peder Aalborg stuen sammen med vore damer for et beskedent beløb af 2.500,- kr.
Helmer

Formanden modtog store klapsalver fra forsamlingen

5.
Indkommet forslag.
Der var ikke tilgået foreningen nogen forslag.

6.
Valg.
a. Valg af kasserer for 2 år til 2021
På valg er Hans – Erik Bonde.
Hans-Erik blev genvalgt uden modkandidat.

b. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år til 2021
På valg er John Lindgren og Michael Rosenbæk.
Begge blev genvalgt uden modkandidat.

c. Valg af revisor for 2 år til 2021
Claus S. Larsen blev valgt

d. Valg af fanebærer suppleant for 2 år til 2021
På valg er Jørgen Blinaa.
Jørgen blev genvalgt uden modkandidat.

e. Anette Nielsen blev valgt som bestyrelsessuppleant for 2 år til 2021.

e. Hans Erik Hansen blev valgt som revisorsuppleant for 2 år til 2021.

7.
Eventuelt.

Formanden tog herefter over og foretog uddeling af hædersbevisninger.

Palle Piil Jensen og Michael Rosenbæk modtog 25 års tegnet.
Kenneth A. Madsen og Jens C. Andersen modtog 40 års tegnet. Tegnet vil blive sendt til Kenneth.
Hans Henrik Jørgensen modtog 50 års tegnet.
Palle Piil Jensen og Michael Rosenbæk modtog foreningens fortjensttegn.

Johnny Petersen fortalte om PR-arbejdet i foreningen. Foreningens hjemmeside har haft over 150.000 besøgende og indslag bliver læst ivrigt.

Jan Reinhold takkede foreningen for hjælpen ved Ekstrem Mandehørm med salutkanonen. Jan opfordrede til, at alle i foreningen forsøger at hverve nye medlemmer.

Niels N.H.H. Larsen spurgte foreningen om fremtiden for besøg i stuen nu når parameterhegnet kommer. Foreningen undersøger og vil – når bestemmelser udkommer til/for besøg på kasernen – meddele medlemmerne dette.

Dirigenten takkede herefter for god ro og orden og gav ordet til formanden for afsluttende bemærkninger.

Formanden takkede dirigenten for god løsning af opgaven.

Herefter blev budt på lidt vådt og tørt.

Michael Rosenbæk Helmer Christensen Mogens Pagh
Referent Formand Dirigent

1831total visits,7visits today