Sjællandske Livregiments Soldaterforening

Dybbøldagen 2019

Tilføjet d. 19. april 2019 af Johnny Petersen

Mindehøjtideligheden i anledning af årsdagen for kampene på Dybbøl Banke 18. april 1864 blev gennemført i strålende solskin med både danske og tyske soldater med faner og våben, fra Sjællandske Livregiments Soldaterforening deltog Anette Nielsen, Palle Piil Jensen, John Lindgren og Johnny Petersen og fra De Danske Forsvarsbrødre i Slagelse deltog Anette Pedersen  og Niels Erik Hechmann Madsen.
Som noget nyt deltog regimentschefen i Haderslev, oberst Lars Mouritsen, som lagde en krans fra Hæren, de tyske soldater kom fra Landeskommando Schleswig-Holstein. Desuden deltog der en gruppe reservister fra Hamburg samt den sædvanlige civile delegation fra Ahlen.
Ved ceremonien som blev styret af premierløjtnant i Hjemmeværnet Jens Peter Rasmussen, og presseansvarlig Leif Larsen deltog der 28 faner. Programmet den 18. april begyndte med flaghejsning klokken otte ved Dybbøl Mølle. Her deltog De Jyske Landssoldater iført historiske uniformer.
Klokken ti blev der lagt kranse og buketter ved Fællesgravene på Dybbøl Banke. Her deltog bl.a. Slesvigske Musikkorps og bypræsident Hannes Fuhrig fra Flensborg og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen. Chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, oberstløjtnant Claus Klaris holdt talen på Dybbøl og lagde den første krans sammen med chefen for Landeskommando Schleswig-Holstein, oberst Ralf Güttler.
Efter mindehøjtideligheden var der gullaschsuppe på Idrætshøjskolen Sønderborg inden vi fra Slagelse vendte tilbage til Sjælland mange gode oplevelser rigere.

28 faner tilstede.

Sjællandske Livregiments Soldaterforening

Anette Pedersen og Niels Erik Hechmann fra De Danske Forsvarsbrødre i Slagelse

OL Claus Klaris

De Jyske Landsoldater

Leif Larsen og Ole Køppen

Claus Klaris og Ralf Güttler

Oberst Lars Mouritsen

1864 gullashsuppe

Danske og Tyske soldater

Machtenburg Husar Regiment

For stor tekst/foto tryk på indslag.

Kilde/SJLR/HJVFOTO/TV.SYD

Sønderborg Nyt

 

 

 

 

 

 

2440total visits,1visits today